Hjem Historie

Udskriv Email

Lidt historie

I 1994 snakkede en flok halvgamle hippier om, at de ikke gad de store festivaller mere og blev enige om at lave et alternativ - de besluttede at kalde det Fællestival. Med skiftende folk og ideer kørte Fællestival frem til 1999. Efter en længere pause blev Fællestival på ny taget op. Denne gang af næste generation (hippiernes børn og deres venner og ildsjæle fra den gamle gruppe).Vi har nu afholdt Fællestival siden 2006, og det er kun blevet bedre med tiden.

Ideen med Fællestival er at holde en festival udfra principper vi sætter højt, nemlig fællesskab, samarbejde og plads til at udfolde sig med skæve ideer og kreative indfald.

Den stråtægte scene blev bygget i foråret 2007, i 2009 byggede vi et backstage rum med græstag og vi har stadig masser af planer for at forbedre og udvikle festivalpladsen og selve Fællestival. Kom endelig med forslag hvis du har gode ideer.

 

Du kan se billeder fra afholdte Fællestivaler, opbygning m.v. under Billeder.

 

Under Tidligere Programmer kan du se hvem der har spillet på Fællestival igennem årene. 

 

Besøgstal og Bands

  • Fællestival 2010 blev afholdt 22.-24. juli. Der kom ca. 550 gæster og 25 bands/artister/indslag
  • Fællestival 2009 blev afholdt 16.-18. juli. Der kom ca. 400 gæster og 22 bands/artister/indslag
  • Fællestival 2008 blev afholdt 17.-19. juli. Der kom ca. 400 gæster og 22 bands/artister/indslag
  • Fællestival 2007 blev afholdt 19.-21. Juli. Der kom ca. 300 gæster og 21 bands/artister/indslag
  • Fællestival 2006 blev afholdt 20.-22. Juli. Der kom ca. 200 gæster og 15 bands/artister/indslag
Senest opdateret den Lørdag, 14 August 2010 10:50
 

Billeder

Design by SiteGround and Pixed Interactive
Valid XHTML and CSS.